Salg af andel | AB Mosegaarden

AB Mosegaarden

SALG AF ANDEL

Går du og overvejer at sælge din lejlighed? – så kan du her læse mere om hvad du i så fald skal gøre.

Nederst kan du også se hyppigst stillede spørgsmål herom.

Der er mange ting at holde styr på, når du vil sælge din andelsbolig, du kan få svar på de mest almindelige spørgsmål ved at læse denne folder; Salgspjece

Inden du kan sælge din lejlighed skal der først udføres vvs- og el-syn og derefter skal der laves en vurderingsrapport for evt. forbedringer mm. i din lejlighed,

Rapporter for VVS- og el-syn er gyldige 6 måneder og vurderingsrapporten er gyldig i 12 måneder.
Hvis der udføres ændringer på installationerne eller nye forbedringer, skal der laves ny(e) rapport(er).

VVS- og el-synene skal udføres af foreningens blikkenslager og elektriker:
VVS:  Haslev Hansen VVS & Kloak
          Håbets Allé 18
          2700 Brønshøj
          Tlf: 3828 4002
          E-mail: ls@hhvvs.dk

EL:    El-Hjørnet ApS
         Godthåbsvej 57,
         2000 Frederiksberg,
         Tlf.: 2217 8858
         E-mail: anders.elhjornet@gmail.com

Vurderingsrapporten skal laves af foreningens vurderingsmand:

Focus2 A/S
Jens Lauesen,
2700 Brønshøj
Tlf: 41 41 33 33
E-mail: jla@focus2.dk

Den bedste måde at få kontakt til Jens er via mail. Husk at skrive dit nummer i mailen.

Når ovenstående er ordnet og du beslutter dig for at sælge din lejlighed, skal bestyrelsen informeres skriftligt.
Bestyrelsen skal have følgende oplysninger: Navn, telefonnummer, evt. e-mailadresse, bolignr., fuld adresse, antal værelser, antal m², antal altaner.

Når bestyrelsen har modtaget alle nødvendige oplysninger senest 3. mandag i måneden, vil lejligheden blive vist på hjemmesiden omkring den 1. mandag i efterfølgende måned. Lejligheden skal vises på hjemmesiden i 14 dage, så interesserede, som er på foreningens ventelister kan nå at henvende sig.

FORDELINGSTAL OG ANDELSVÆRDI

Du kan finde fordelingstallet for din lejlighed her: Fordelingstal.

Herefter kan du slå andelsværdien for din lejlighed op med fordelingtallet i oversigten på de sidste sider i den nyeste årsrapport som du kan finde under dokumenter her på siden.

OVERDRAGELSE AF LEJLIGHEDEN

Ved overdragelse af andelen er der flere ting som sælger og køber skal huske!

Dato for overdragelse skal altid være d. 1. eller d. 15. 

Overdragelse af nøgler m.m.
På overdragelsesdagen skal sælger aflevere nøgler og vaskekort til køber.

Køber og sælger skal i den forbindelse udfylde en blanket med oplysninger om overdragelse af nøgler m.m.. Kommer sammen med kontrakten.
Køber skal senest 5 hverdage efter overdragelse medbringe kopi af blanketten 
på viceværtkontoret, så systemnøgler kan blive registreret.

Forsyningsselskaberne

Administrator sørger for bestilling af flytteaflæsning af varme og vand.

Sælger er forpligtet til at sørge for flytteaflæsning og/eller afmelding hos øvrige forsyningsselskaberne (elforsyningsselskab, gas, evt. kabel-/internet m.v.) pr. overtagelsesdagen.”

El – Din el-leverandør. Læs mere hos Radius Elnet.
GasHOFOR

OBS! Det er vigtigt at oplyse den rigtige overtagelsesdato til alle forsyningsselskaber.

YouSee
Hvis sælger har tilvalgt andet end Grundpakken, skal sælger kontakte YouSee.

Hvis køber ønsker at tilvælge andet end Grundpakken, skal køber kontakte YouSee.
Grundpakken betales sammen med boligafgiften, Grundpakken kan fravælges ved at kontakte administrator.

Loftrum
Sælger skal tømme og feje loftrum og informere køber og vicevært om nummer på dør til loftrum.
Køber skal se efter om loftrum er tømt.