Nyheder | AB Mosegaarden

AB Mosegaarden

Nyheder

Ekstraordinær Generalforsamling

Bestyrelsen indkalder foreningen til ekstraordinær generalforsamling d. 9. april kl. 19 i beboerlokalet på Beatevej.

Grundet begrænset plads opfordrer vi til at kun én pr andel deltager. 
Husk at videregive fuldmagt hvis du selv er forhindret i at deltage.

Baggrund for det ønskede skift

 

Som det fremgik af bestyrelsens årsberetning for ’23/’24, har der de forgangende år været stor udskiftning i staben hos SWE, og i den forbindelse har samarbejdet været nedadgående. 
Vi har, på trods af mange dialoger, ikke haft held med at ramme samme niveau som tidligere.

Uddrag fra beretning:
“Sidste år sagde vi farvel til Simon Sylow som administrator. Vi har brugt året på at afholde flere møder med SWE, da vi efter den store personaleudskiftning aldrig har ramt samme niveau som vi tidligere har kendt.

Hverken vi eller andelshavere, har fået svar på vores henvendelser, som forventet. Kombinationen af en administrator som har lang svartid og en frivillig bestyrelse er ikke holdbar for en forening af vores størrelse.”

Motivation for forslaget:

Grundet det faldende serviceniveau har bestyrelsen indhentet tilbud, og haft indledende møder med nye mulige administratorer.

Vi på baggrund af disse møder gerne indstille til at vi skrifter til Sangea og Kim Hansen, som tidligere har været administrator hos AB Mosegården. 

Skiftet vil ingen økonomisk betydning have for foreningen.

 

Skift af internetudbyder

Som det blev besluttet på dette års generalforsamling skifter foreningen internetudbyder. Læs evt. mere om det nye tilbud af referatet herfra.

Bolignet har desværre været lidt hurtige på aftrækkeren og har uden at informere bestyrelsen sendt brev ud om at vi skifter udbyder pr. 1/3.

Det stemmer at dette er datoen for at vi skifter fra Bolignet til Fiberby. 
Fiberby vil kommunikere mere herom når vi nærmer os datoen for skift.

Kælderdøre

Vi er bekendte med at de udleverede nøglebrikker kan være kodet forkert og/eller at flere døre ikke virker. 
Vi arbejder på en løsning og melder ud, så snart vi er i stand til at omkode nøglebrikkerne og at der er fundet en løsning på de døre der fejler.

Nyhedsarkiv

Affaldssortering

Kære Andelshaver, 
 
Der sker ændringer i vores skralderum i det nye år. 
 
Hver dansker producerer i gennemsnit 813 kilo affald om året. 
Størstedelen af vores affald kan genanvendes til nye formål. 
Derfor gør det en forskel, når vi sorterer vores affald. 
 
Vi har indgået et samarbejde med Københavns Kommune, og hvad det præcis betyder for dig, kan du læse mere om her.